Conscious Dance Practices/Authentic Movement/da

Authentic Movement er en kontemplativ bevægelsespraksis med fokus på kropslig bevidsthed, indre lytning og relationel vidneudøvelse. Den er karakteriseret ved spontan bevægelse, der opstår fra indre impulser, praktiseret inden for en klart defineret beholder, der inkluderer rollerne som bevæger og vidne.

Authentic Movement praktiseres internationalt i terapeutiske, uddannelsesmæssige, kunstneriske og kontemplative sammenhænge. Det beskrives ofte som en disciplin snarere end en danseform, der lægger vægt på bevidsthed, tilstedeværelse og meningsdannelse frem for performance eller æstetisk resultat.

Oprindelse

Authentic Movement opstod i midten af ​​det 20. århundrede gennem arbejdet af Mary Starks Whitehouse, en danser og jungiansk analytiker. Whitehouse trak på inspiration fra moderne dans, dybdepsykologi og aktiv fantasi og udviklede en praksis, der forbandt ubevidst materiale, bevægelse og bevidst opmærksomhed.

Hendes arbejde blev videreudviklet og overleveret af senere praktikere, herunder Janet Adler, der formulerede Authentic Movement som en formel disciplin med etiske fundamenter, klart sprog og langsigtede uddannelsesforløb.

Kerneprincipper

Authentic Movement er baseret på flere kerneprincipper:

• Indre impuls — bevægelse opstår fra sansning, billede, følelse eller impuls, der opfattes internt.
• Nærvær — vedvarende opmærksomhed på den levede oplevelse i øjeblikket.
• Vidne — en ikke-dømmende, modtagelig tilstedeværelse, der observerer bevægelse uden fortolkning.
• Differentiering — dyrkning af bevidsthed om grænser mellem selvet og andre, bevæger og vidne.
• Integration — refleksion over oplevelse gennem sprog og mening efter bevægelse.

Praksissen prioriterer direkte erfaring og refleksion frem for instruktion eller teknik.

Øvelse

En typisk Authentic Movement session involverer:

• en eller flere bevægere, der lukker øjnene og følger indre impulser til bevægelse,
• et eller flere vidner, der opretholder en jordnær, opmærksom tilstedeværelse,
• en periode med verbal refleksion efter bevægelsesfasen.

Bevægere planlægger eller koreograferer ikke bevægelse. I stedet er de opmærksomme på kropslige fornemmelser, følelser, minder og billeder, når de opstår. Vidner observerer med tilbageholdenhed og dyrker bevidsthed om deres egne reaktioner, mens de afholder sig fra fortolkning eller indgriben.

Sessionerne kan foregå én-til-én, i små grupper eller i længerevarende øvelsesgrupper.

Vidnets rolle

Vidnets rolle er central for Authentic Movement. Vidneskab involverer:

• at følge den bevægende uden at dømme,
• at opretholde bevidstheden om ens egne fornemmelser og projektioner,
• at understøtte sikkerhed, inddæmning og klarhed i praksisrummet.

Med tiden kan praktikere udvikle evnen til at være vidne til både andre og sig selv samtidigt, undertiden beskrevet som det indre vidne.

Sprog og refleksion

Efter bevægelse engagerer deltagerne sig ofte i mundtlig refleksion. Sproget bruges omhyggeligt og bevidst, typisk med vægt på:

• førstepersonsudsagn,
• beskrivelser af direkte oplevelse,
• differentiering mellem observation, følelse og fortolkning.

Denne reflekterende fase understøtter integrationen af ​​kropsliggjorte oplevelser i bevidst opmærksomhed.

Uddannelse og formidling

Authentic Movement formidles gennem langvarige studier snarere end standardiseret certificering. Uddannelsesforløb kan omfatte:

• vedvarende personlig praksis,
• superviserede øvelsesgrupper,
• mentorordninger og lærlingeuddannelse,
• studie af etik, grænser og psykologisk bevidsthed.

Nogle organisationer og lærere beskriver Authentic Movement eksplicit som en disciplin med vægt på ansvarlighed, inddæmning og etisk klarhed.

Anvendelser

Authentic Movement bruges i en række sammenhænge, ​​herunder:

• psykoterapi og rådgivning,
• danse- og bevægelsesundervisning,
• somatisk og ekspressiv kunstpraksis,
• kontemplativ og spirituel undersøgelse,
• kreativ og performanceforskning.

Forhold til bevidst dans

Authentic Movement er tæt forbundet med det bevidste dansefelt gennem dets vægt på bevidsthed, kropsliggørelse og ikke-dømmende adfærd. Det adskiller sig fra mange bevidste dansepraksisser ved sin minimale brug af musik, fraværet af gruppedansstrukturer og stærke fokus på vidneudøvelse og refleksion.

Det har haft betydelig indflydelse på senere bevægelsesmeditationspraksis, somatisk psykologi og kropslige kontemplative discipliner.

Eksterne links

• Disciplin for Authentic Movement: https://disciplineofauthenticmovement.com/