Contact Improvisation
Contact Improvisation er en form for improviseret dans baseret på delt vægt, fysisk kontakt, momentum og responsiv lytning mellem kroppe. Den udforsker bevægelse gennem berøring, tyngdekraft, balance og flow med vægt på realtidsvalg snarere end koreografi.
Formen praktiseres verden over i klasser, jams, workshops og forestillinger, og betragtes bredt som en af de grundlæggende praksisser, der har påvirket moderne improvisationsdans og bevidst bevægelse.
Oprindelse
Contact Improvisation blev initieret i 1972 af Steve Paxton, en amerikansk danser og koreograf med tilknytning til postmoderne dans. Formen opstod fra Paxtons undersøgelser af tyngdekraft, reflekser, fald og fysisk dialog og blev først præsenteret offentligt gennem forestillinger og workshops i USA.
Fra begyndelsen udviklede Contact Improvisation sig som en åben, udviklende praksis snarere end en kodificeret teknik, der spredte sig gennem udveksling mellem fagfæller, eksperimenter og praksis i fællesskabet.
Kerneprincipper
Contact Improvisation er styret af flere kerneprincipper:
- Fysisk lytning — opmærksomhed på berøring, tryk og bevægelsessignaler.
- Delt vægt — udforskning af støtte, modvægt og lastbæring mellem kroppe.
- Momentum og flow — arbejde med inerti, fald og restitution.
- Improvisation — bevægelse opstår spontant som reaktion på aktuelle forhold.
- Ikke-hierarki — ingen leder-følger-roller er foruddefinerede.
Praksissen værdsætter sansning, opfattelse og tilpasningsevne frem for æstetisk form.
Øvelse
Contact Improvisation praktiseres typisk i:
- klasser — strukturerede udforskninger af færdigheder såsom at rulle, falde, løfte og sanse.
- jams — åbne sessioner, hvor dansere frit udforsker bevægelse i par eller grupper.
- performances — improviserede eller semi-improviserede præsentationer.
Bevægelsen spænder fra subtile vægtforskydninger til dynamiske løft og fald. Dansere forhandler løbende grænser, sikkerhed og samtykke gennem kropslig bevidsthed og kommunikation.
Der er ingen fast koreografi. Bevægelse opstår fra fysisk interaktion, opmærksomhed på tyngdekraft og lydhørhed over for partnere og rum.
Berøring, sikkerhed og samtykke
Berøring er centralt for Contact Improvisation. Som følge heraf lægger moderne praksis stor vægt på:
- samtykke og personlige grænser,
- klar kommunikation (verbal og nonverbal),
- selvansvar og omsorg for andre,
- tilpasningsevne til forskellige kroppe, evner og komfortniveauer.
Mange lokalsamfund har eksplicit formuleret aftaler om marmelade og sikkerhedsretningslinjer.
Music and environment
Contact Improvisation may be practiced with music, live sound, or in silence. Silence is often used to heighten attention to physical sensation and partner communication. Music, when present, functions as a supportive atmosphere rather than a driving structure.
Community and transmission
Contact Improvisation has no central governing body or certification system. Knowledge is transmitted through:
- workshops and festivals,
- local classes and jams,
- peer learning and mentorship.
This decentralised structure has contributed to the form’s adaptability and global spread.
Influence and legacy
Contact Improvisation has had significant influence on:
- contemporary dance and performance,
- somatic movement practices,
- conscious dance modalities,
- physical theatre and experimental performance.
Many later conscious dance practices draw from Contact Improvisation’s principles of presence, improvisation, and embodied dialogue.
Relationship to conscious dance
While Contact Improvisation is not inherently a meditation or therapeutic practice, it is widely recognised as a key ancestor of the conscious dance field. Its emphasis on awareness, relational movement, and improvisation strongly influenced later practices such as 5Rhythms, Open Floor, and other movement meditation forms.
External links
- Contact Improvisation - Canada: https://www.contactimprov.ca
