Videnskabelig forskning og evidens
Bevidst dans bliver i stigende grad anerkendt i akademiske og kliniske sammenhænge for dens mangesidede sundhedsmæssige fordele. Forskning inden for psykologi, neurovidenskab, antropologi og bevægelsesterapi giver voksende beviser for, at mindful, fri bevægelse kan understøtte følelsesmæssig regulering, stressreduktion, fysisk sundhed og social forbindelse betydeligt.[1]
Neurovidenskab og bevidst dans
Bevidst dans aktiverer neurale kredsløb forbundet med motorisk koordination, følelser og belønning. Hjernebilleddannelsesstudier viser, at dans stimulerer områder som basalganglierne og den præfrontale cortex, mens rytmisk gruppebevægelse øger endorfinfrigivelsen og sociale bånd.[2][3]
Se: Neurovidenskab og bevidst dans
Psykologisk og mental sundhedsforskning
Talrige undersøgelser fremhæver de positive effekter af bevidst dans på angst, depression, mindfulness og følelsesregulering. Deltagerne rapporterer ofte øget tilstedeværelse, modstandsdygtighed og adgang til flowtilstande. Forskning, der sammenligner bevægelse med traditionel meditation, har endda vist større stigninger i mindfulness gennem dans.[4][5][6]
Se: Psykologisk og mental sundhedsforskning
Forskning i fysisk sundhed
Dans forbedrer kardiovaskulær funktion, koordination, fleksibilitet og neuromuskulær kondition. Forskning med ældre voksne viser, at dans forbedrer balance og kognitiv sundhed, samtidig med at den reducerer risikoen for fald.[7] Bevidst dans, som en skånsom og selvstændig praksis, er tilgængelig for en bred vifte af befolkninger.
Se: Forskning i fysisk sundhed
Antropologisk og sociologisk bevismateriale
Fra gamle rituelle danse til moderne fælles praksisser har dans tjent som et redskab til gruppesamhørighed, social tilknytning og følelsesmæssig bearbejdning gennem menneskets historie. Antropologer har identificeret dans som et kulturelt universelt element og en central del af fælles identitet og helbredende ritualer.[8]
Se: Antropologisk og sociologisk bevismateriale
Løbende forskning og videnshuller
Trods lovende resultater er forskningen i bevidst dans fortsat underudviklet på nogle områder. Fremtidige undersøgelser er nødvendige for at forstå langsigtede effekter, dosering, populationers diversitet og modalitetsspecifikke resultater. Der er også behov for grundige kliniske forsøg, der adskiller bevidst dans fra andre typer fysisk eller terapeutisk aktivitet.
Se: Løbende forskning og videnshuller
Academic Papers and Articles
En samlet og voksende samling af fagfællebedømte studier, teoretiske essays og praktikerrapporter, der informerer det videnskabelige grundlag for bevidst dans. Dette bibliotek støtter studerende, facilitatorer og forskere, der søger evidensbaseret materiale.
References
- ↑ Koch, S. C., et al. (2022). The therapeutic effects of dance movement, and their underlying neurophysiological mechanisms. Frontiers in Psychology, 13, 874312. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2022.874312
- ↑ Brown, S., Martinez, M. J., & Parsons, L. M. (2006). The neural basis of human dance. Cerebral Cortex, 16(8), 1157–1167. https://doi.org/10.1093/cercor/bhj057
- ↑ Tarr, B., Launay, J., & Dunbar, R. I. M. (2015). Silent disco: Dancing in synchrony leads to elevated pain thresholds and social closeness. Evolution and Human Behavior, 36(4), 294–301. https://doi.org/10.1016/j.evolhumbehav.2015.01.004
- ↑ Meekums, B., Karkou, V., & Nelson, E. A. (2015). Dance movement therapy for depression. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2015(2), CD009895. https://doi.org/10.1002/14651858.CD009895.pub2
- ↑ Pinniger, R., et al. (2013). Tango dance can reduce distress and insomnia in people with self-referred affective symptoms. American Journal of Dance Therapy, 35(1), 60–77. https://doi.org/10.1007/s10465-012-9141-y
- ↑ Maciejewski, D. F., et al. (2018). The experience of flow in conscious dance: A global survey. International Journal of Environmental Research and Public Health, 15(6), 1248. https://doi.org/10.3390/ijerph15061248
- ↑ Keogh, J. W. L., et al. (2009). Dance-based exercise improves functional and cognitive outcomes in older adults. Journal of Aging and Physical Activity, 17(4), 409–425. https://doi.org/10.1123/japa.17.4.409
- ↑ Dunbar, R. (2014). How conversations around campfires came to be. Frontiers in Psychology, 5, 1135. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2014.01135
