Scientific Research and Evidence/da: Difference between revisions
Machine translation by bot |
Machine translation by bot |
||
| Line 20: | Line 20: | ||
Dans forbedrer kardiovaskulær funktion, koordination, fleksibilitet og neuromuskulær kondition. Forskning med ældre voksne viser, at dans forbedrer balance og kognitiv sundhed, samtidig med at den reducerer risikoen for fald.<ref name="Keogh2009">Keogh, J. W. L., et al. (2009). Dance-based exercise improves functional and cognitive outcomes in older adults. ''Journal of Aging and Physical Activity'', 17(4), 409–425. https://doi.org/10.1123/japa.17.4.409</ref> Bevidst dans, som en skånsom og selvstændig praksis, er tilgængelig for en bred vifte af befolkninger. | Dans forbedrer kardiovaskulær funktion, koordination, fleksibilitet og neuromuskulær kondition. Forskning med ældre voksne viser, at dans forbedrer balance og kognitiv sundhed, samtidig med at den reducerer risikoen for fald.<ref name="Keogh2009">Keogh, J. W. L., et al. (2009). Dance-based exercise improves functional and cognitive outcomes in older adults. ''Journal of Aging and Physical Activity'', 17(4), 409–425. https://doi.org/10.1123/japa.17.4.409</ref> Bevidst dans, som en skånsom og selvstændig praksis, er tilgængelig for en bred vifte af befolkninger. | ||
Se: [[Physical Health Research/da|Forskning i fysisk sundhed]] | |||
< | <span id="Anthropological_and_Sociological_Evidence"></span> | ||
== | == Antropologisk og sociologisk bevismateriale == | ||
Fra gamle rituelle danse til moderne fælles praksisser har dans tjent som et redskab til gruppesamhørighed, social tilknytning og følelsesmæssig bearbejdning gennem menneskets historie. Antropologer har identificeret dans som et kulturelt universelt element og en central del af fælles identitet og helbredende ritualer.<ref name="Dunbar2014">Dunbar, R. (2014). How conversations around campfires came to be. ''Frontiers in Psychology'', 5, 1135. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2014.01135</ref> | |||
<div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> | <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> | ||
Revision as of 15:22, 15 February 2026
Bevidst dans bliver i stigende grad anerkendt i akademiske og kliniske sammenhænge for dens mangesidede sundhedsmæssige fordele. Forskning inden for psykologi, neurovidenskab, antropologi og bevægelsesterapi giver voksende beviser for, at mindful, fri bevægelse kan understøtte følelsesmæssig regulering, stressreduktion, fysisk sundhed og social forbindelse betydeligt.[1]
Neurovidenskab og bevidst dans
Bevidst dans aktiverer neurale kredsløb forbundet med motorisk koordination, følelser og belønning. Hjernebilleddannelsesstudier viser, at dans stimulerer områder som basalganglierne og den præfrontale cortex, mens rytmisk gruppebevægelse øger endorfinfrigivelsen og sociale bånd.[2][3]
Se: Neurovidenskab og bevidst dans
Psykologisk og mental sundhedsforskning
Talrige undersøgelser fremhæver de positive effekter af bevidst dans på angst, depression, mindfulness og følelsesregulering. Deltagerne rapporterer ofte øget tilstedeværelse, modstandsdygtighed og adgang til flowtilstande. Forskning, der sammenligner bevægelse med traditionel meditation, har endda vist større stigninger i mindfulness gennem dans.[4][5][6]
Se: Psykologisk og mental sundhedsforskning
Forskning i fysisk sundhed
Dans forbedrer kardiovaskulær funktion, koordination, fleksibilitet og neuromuskulær kondition. Forskning med ældre voksne viser, at dans forbedrer balance og kognitiv sundhed, samtidig med at den reducerer risikoen for fald.[7] Bevidst dans, som en skånsom og selvstændig praksis, er tilgængelig for en bred vifte af befolkninger.
Se: Forskning i fysisk sundhed
Antropologisk og sociologisk bevismateriale
Fra gamle rituelle danse til moderne fælles praksisser har dans tjent som et redskab til gruppesamhørighed, social tilknytning og følelsesmæssig bearbejdning gennem menneskets historie. Antropologer har identificeret dans som et kulturelt universelt element og en central del af fælles identitet og helbredende ritualer.[8]
Ongoing Research and Knowledge Gaps
Despite promising findings, research on conscious dance remains underdeveloped in some areas. Future studies are needed to understand long-term effects, dosage, diversity of populations, and modality-specific outcomes. There is also a need for rigorous clinical trials that differentiate conscious dance from other types of physical or therapeutic activity.
Academic Papers and Articles
A compiled and growing collection of peer-reviewed studies, theoretical essays, and practitioner reports that inform the scientific foundation of conscious dance. This library supports students, facilitators, and researchers seeking evidence-based material.
References
- ↑ Koch, S. C., et al. (2022). The therapeutic effects of dance movement, and their underlying neurophysiological mechanisms. Frontiers in Psychology, 13, 874312. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2022.874312
- ↑ Brown, S., Martinez, M. J., & Parsons, L. M. (2006). The neural basis of human dance. Cerebral Cortex, 16(8), 1157–1167. https://doi.org/10.1093/cercor/bhj057
- ↑ Tarr, B., Launay, J., & Dunbar, R. I. M. (2015). Silent disco: Dancing in synchrony leads to elevated pain thresholds and social closeness. Evolution and Human Behavior, 36(4), 294–301. https://doi.org/10.1016/j.evolhumbehav.2015.01.004
- ↑ Meekums, B., Karkou, V., & Nelson, E. A. (2015). Dance movement therapy for depression. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2015(2), CD009895. https://doi.org/10.1002/14651858.CD009895.pub2
- ↑ Pinniger, R., et al. (2013). Tango dance can reduce distress and insomnia in people with self-referred affective symptoms. American Journal of Dance Therapy, 35(1), 60–77. https://doi.org/10.1007/s10465-012-9141-y
- ↑ Maciejewski, D. F., et al. (2018). The experience of flow in conscious dance: A global survey. International Journal of Environmental Research and Public Health, 15(6), 1248. https://doi.org/10.3390/ijerph15061248
- ↑ Keogh, J. W. L., et al. (2009). Dance-based exercise improves functional and cognitive outcomes in older adults. Journal of Aging and Physical Activity, 17(4), 409–425. https://doi.org/10.1123/japa.17.4.409
- ↑ Dunbar, R. (2014). How conversations around campfires came to be. Frontiers in Psychology, 5, 1135. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2014.01135
